Vocalicious - Rytmisk kor København
Om VOCALICIOUS, et rytmisk kor i københavn
Vocalicious er Lindevang Kirkes ambitiøse rytmiske kor.
Koret består af 40 sangere – kvinder og mænd i alle aldre og med forskellige baggrunde. Det vi har til fælles, er, at vi ikke lever af musikken, men har en ambitiøs tilgang til korsang og deler en stor glæde ved at synge. Vi er båret af fælles musikalitet, engagement, dynamik og swing, som også krydres med stærke solistpræstationer.
Vores repertoire spænder bredt og byder på en blanding af ligefremme pop-ørehængere og mere komplekse udgaver af populære danske og udenlandske hits.
Vocalicious har igennem årene sunget et væld af koncerter ved offentlige og private events og begivenheder af enhver art.
I sommers blev vi stolt sølvmedaljevinder ved European Choir Games 2025 og blev hyret til at give pop-up koncerter af Ed Sheerans pladeselskab.
Vi har også haft fornøjelse af at arbejde som teaterkor for bl.a. Det Kongelige Teater og Nørrebro Teater, ligesom vi har optrådt med så forskelligartede kunstnere som bl.a. Sebastian, Bobo Moreno, Cæcilie Norby, Thomas Eje og Det Kongelige Kapel.
Og så er vi selvfølgelig også kendt på Frederiksberg for vores velbesøgte koncerter i den smukke Lindevang kirke, hvor vi holder til.
Koret har sunget København op siden 2009.
Anmeldelser
Udpluk af anmeldelser af “Som i himlen” på Det Kongelige Teater, Operaen, efteråret 2023.
“På den måde får man alle detaljerne i historien med, og man kan lade Det Kongelige Kapel og koristerne fra Vocalicious lægge dét ekstra lag oven på, som er musicalens absolutte styrke, nemlig musik i verdensklasse.”
– Morten Hede, Jyllandsposten, 21/11-23
“Dirigent Lars Kvensler mestrer opgaven og får sammen med Lindevang Kirkes rytmiske kor, Vocalicious, hævet Som i himlen op på det niveau, en forestilling i Operaen skal have”
– Bo Dalum, Kulturbunkeren, 20/11-23